Jeg har netop indset (endnu) en genvej til at blive hurtigere færdig med mine syprojekter.
Det er en genveje jeg, for at være helt ærlig, faktisk er lidt flov over, at jeg først har fattet nu. Men ikke mere flov, end at jeg godt tør dele den med dig. Så kan du grine lidt ad mig, eller tænke “hov, hun er vist ikke den eneste” (det ved jeg heldigvis, at jeg ikke er).
En af mine “sy-laster” er at sy med pedalen i bund.
H-E-L-T i bund.
Fordi jeg er en anelse utålmodig, når jeg syr (ok, det var en underdrivelse af dimensioner. Jeg er MEGA utålmodig!) Jeg vil helst bare have lavet en masse i en fart. Måske er det sådan noget industri-halløj, der sidder i mig. Det skal bare gå hurtigt! Ellers er jeg ikke god nok.
Men i virkeligheden er det jo helt omvendt.
I virkeligheden ved jeg jo godt, at:
Højt tempo = Mindre kontrol med stoffet = Sjusk og fejl = Opsprætning = Det tager m-e-g-e-t længere tid, end det kunne gøre.
Og det helt geniale og meget banale trick, jeg i dag endelig har indset er…tadaaa:
Skru ned for tempoet på symaskinen, hvis du har tendens til at sy med pedalen helt i bund, og skal lave præcisionsarbejde, hvor du ikke skal sy for hurtigt.
skru ned for tempoet når du syr
Det er lige før det er for banalt at blogge om.
Men altså, når en skrædder, der har syet i 15 år, har brug for at høre det, mon så ikke der er andre, der heller ikke ville tage skade af at skrue lidt ned for tempoet? Det gætter jeg på….
Det, der fik mig til endelig at indse, at tempo-knappen er et fantastisk og alt for overset værktøj, var en jakke, jeg er ved at sy.
Mere præcist var det den hongkong søm, der udgør kanterne af sømrummet og belægningerne.
En hongkong søm skal se sådan her ud fra retsiden – over det hele – uden nogen synlige stikninger:
Flot Hongkong søm
Men min ser sådan her ud – med pletvise synlige stikninger:
Knap så flot Hongkong søm
Bummer!
Hvis det havde været til en kunde, ville jeg uden betænkninger pille skidtet op, og sy det igen. Nu er det (heldigvis eller desværre – det ved jeg ikke helt) til mig selv, og jeg undskylder mig med at det er en god anledning til at vise dig, hvordan du ikke skal gøre. Men i virkeligheden ærgrer jeg mig over det.
Så måske bider jeg i det sure æble, og syr det om.
Hvis jeg lige keder mig en times tid i weekenden.
As if.
Nå men altså, hvis du skruer lidt ned for tempoet, når du skal sy noget, der kræver lidt mere koncentration end en lige søm i en stautmodel, så slipper du for at lave frustrerende fejl og bruge timer på enten at pille op og sy om eller ærgre dig.
Det var bare det.
Har du også indset et eller andet helt vildt genialt men meget simpelt trick, der har gjort din syning nemmere? Del det gerne i en kommentar. Der er helt sikkert både andre der har prøvet det samme, og nogen der stadig har lige præcis den a-ha oplevelse til gode. Du er en heltinde, hvis du deler din viden!