Nogle morgener kører fjernsynet sådan lidt i baggrunden mens jeg laver morgenmad, prøver at forhindre knægten i at få fat i alt for mange glaskrukker på køkkenbordet (han kan kravle op på en skammel nu – i guder, hvor giver det bare ikke et roligt øjeblik i køkkenet!) og få tøj på kroppen. Sådan lidt det hele på en gang. Hvis du har små børn ved du helt sikkert hvordan det er.
I morges måtte jeg dog lige tage knægten på armen og lytte lidt bedre efter, hvad de sagde i fjernsynet. De snakkede nemlig om arbejdsmoral. Og om at gøre sig umage.
Og uden ellers at starte en politisk debat (det er trods alt en sy-blog), så må jeg sige, at jeg er enig med (var det beskæftigelses ministeren?) i at det er en god værdi at have med sig i livet, at man skal gøre sig umage.
For mig betyder det, at gøre sig umage, at man går efter sine drømme.
Og at man på vejen tilegner sig de teknikker og den viden, man har brug for, for at opfylde sin drøm.
Jeg mener dybest set det gælder i alle livets facetter – i dagligdagen, arbejdslivet, fritiden og til alle de der helt særlige dage og lejligheder, der gør livet lidt magisk.
For faktisk ligger magien tit i, at der er nogen, der har gjort sig umage. Med invitationer, bordpynt, festkjoler, champagne osv.
Men hvorfor ikke gøre hverdagen lidt mere magisk? Og gøre os mere umage i det daglige?
Ikke fordi alt skal være perfekt og dameblads-agtigt. Det mener jeg bestemt ikke det skal. Medmindre det er din største drøm, at Alt for Damerne kommer forbi og laver en boligreportage i dit hjem – i det tilfælde ville det nok være meget smart at være lidt mere perfekt end gennemsnittet.
Nej, jeg tænker mere på at bruge de fine vinglas en almindelig tirsdag aften. At tænde et stearinlys, når du sidder og arbejder om aftenen. At tage de fine øreringe på, selvom du bare skal i Netto eller en tur i skoven.
Og for nu at komme tilbage til, at det her er en syblog…
I syningen handler det om at tage et projekt (eller 3…for at være realistisk) ad gangen. Og lade hvert projekt tage den tid, det skal tage. Lade det udfolde sig og opsluge dig undervejs.
At gøre sig umage med sin syning er at drømme om fx. en kjole i en bestemt stil. At bruge tid på at finde det rigtige stof og det rigtige mønster. At tilrette pasformen, og lære de teknikker, der vil give det bedste resultat i det stof og til den model, man har valgt.
Det er at kæle for detaljerne.
At klippe hak i buede sømrum.
At lukke alle kanter inde enten i en overlock, bag oplægninger eller skråbånd.
At sy franske sømme i gennemsigtige stoffer.
At vælge en tråd, der passer i farven – også på overlockeren.
Det er at stryge undervejs.
Rette skæve sømme.
Klippe alle trådender af.
Kort sagt: at tænke finish og detaljer ind i hele processen.
Og når man så har gjort sit bedste, så er det også at fejre resultatet. Og være stolt af det, man har skabt.
Når man gør sig umage, lærer man som regel en masse undervejs. Det er det, man vokser af. Det, der danner udgangspunktet for et endnu bedre resultat næste gang.
Og så kan det godt være, at man ikke er perfekt, og at kjolen godt kunne have været syet lidt mere lige og sidde lidt bedre på ryggen. Men hvis du ikke gør dig umage, så kommer du aldrig længere. Og så bliver drømmen ved med at være langt ude i fremtiden.
Jeg drømte engang om en kjole magen til den, Liv Taylor har på i Ringenes Herre.
Jeg gjorde mig umage, og syede den her (beklager billedkvaliteten – det er et “rigtigt” billede, jeg har scannet ind):
Det resulterede i, at jeg blev udvalgt som en af kun 2 elever fra skrædderskolen til at repræsentere skolen ved en udstilling + modeshow i Rundetårn.
Det var vildt fedt.
Det er i min erfaring federe at leve sine drømme end at drømme om dem. Og som regel er alt det kræver at man går vejen, og gør sig lidt umage mens man går den.