Quantcast
Channel: Signe Eriksen / Skaberlyst – Skaberlyst
Viewing all articles
Browse latest Browse all 277

Advents Kalender 2013 del 1 af 4

$
0
0

header_advent1

Så gik der lige et år. Det er i skrivende stund d. 1. december, og det er søndag, og sørme om ikke det er den første søndag i advent.

Sidste år startede jeg en tradition her på bloggen med en advents kalender, som blev vældig populær, så den succes gentager vi da naturligvis igen i år.

Konceptet er super simpelt. Jeg skriver et indlæg om et eller andet sy relateret, stiller et spørgsmål som du svarer på i en kommentar på indlægget, og søndagen efter trækker jeg lod blandt alle kommentarer om en gave, der naturligvis også er sy relateret.

Hvad har du lært i år?

Noget af det, jeg har brugt rigtig meget af dette år på, er at lære nyt. Jeg har lært nye syteknikker, nye udtryk, nye hjemmesider og nye skønne mennesker at kende. Jeg har også lært en masse nyt omkring online markedsføring, om hvordan man driver en forretning og hvordan man går fra at være iværksætter med en opstarts virksomhed til at være sådan rigtig selvstændig med indkomst hver måned, og hvad der ellers hører med til at være voksen. Men her skal det bare handle om syningen.

 

En af de absolut fedeste teknikker, jeg har lært i år, er et insider trick til at vende skjortekraver. Jeg har ikke fået lavet min egen danske version af det her (tilsyneladende æld-gamle) trick endnu, så du får et link til den skjortedesigner, jeg har lært det af. Hvis du ikke er så stærk i engelsk, så bare kig på billederne, de er meget tydelige. Du finder teknikken HER.

Jeg må dog lige tilføje, at det godt kan være det kræver et par forsøg inden det virker helt perfekt. Jeg skulle i hvert fald lige prøve 2-3 gange inden mine fingre havde luret det helt. En ting er at se billeder af andre, der gør noget de kan gøre i søvne, noget helt andet er at få sine egne fingre til at samarbejde med hvad hjernen har set, og få det til at fungere. Men øvelse gør mester!

Nogle af mine første test med krave-vender teknikken.

Nogle af mine første test med krave-vender teknikken.

Udover at teknikken er genial til skjortekraver, er den også anvendelig andre steder, man gerne vil have et super skarpt hjørne. Manchetter, for eksempel, eller hvis man har design detaljer med spidse hjørner, fx. i forkanten. Teknikken er super i stof der har nogenlunde samme tykkelse som skjortestoffer. Bliver stoffet for tykt og tungt kan trådene knække, når man vender hjørnet, og så er man lige vidt. Jeg har testet både i thaisilke og hør, og her virker det fint.

 

Og så er vi fremme ved ugens spørgsmål, og altså det, du skal skrive i kommentaren, for at være med i lodtrækningen om ugens sy-gave:

Hvilken syteknik har du lært i år, som har gjort, eller kommer til at gøre, en kæmpe forskel for din syning?

 

Del det i en kommentar herunder senest lørdag d. 7/12 2013 kl.23.59.

Søndag d. 8/12 trækker jeg lod blandt alle kommentarerne om et eksemplar af min ebog “Syteknikker #1 – Sømme”. Der er rocker mange tricks i den, så der er helt sikkert noget, du kan tage med dig på juleferie eller ind i det nye år, så du kan blive ved med at udvikle dine evner og blive endnu mere glad for det tøj, du syr.

Jeg glæder mig til at høre,  hvad du har lært i år. Og du må gerne dele denne advents kalender med dine veninder – jo flere der skriver kommentarer, desto flere vidunder teknikker får vi alle sammen del i.

Glædelig december til dig og dine<3

The post Advents Kalender 2013 del 1 af 4 appeared first on Skaberlyst.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 277

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine