Quantcast
Channel: Signe Eriksen / Skaberlyst – Skaberlyst
Viewing all articles
Browse latest Browse all 277

Brevkasse Fredag: Hvordan bruger man form-vlies?

$
0
0

header_vliesbaand

Det er blevet fredag og tid til et brevkasse svar.

I dag er der ikke nogen video til brevkassen.

Jeg er nemlig ikke hjemme.

Jeg er taget i sommerhus for at samle tankerne og skrive på nogle af mine mange ebogs projekter. Og hvis jeg nu havde været snu, så havde jeg lavet det her brevkasse svar på forhånd, så jeg bare lige skulle udgive det, men så snu var jeg ikke. Så videoen, den må vente.

Men du skal ikke snydes for at svar, bare fordi jeg ikke er for snu. Og heldigvis kan jeg godt svare på dagens spørgsmål uden video.

Dagens spørgsmål kommer sådan lidt kollektivt fra mit Århus-syhold. De har fornøjelsen af mit selskab hver tirsdag aften, og hører jo for det, når de ikke har det rigtige grej med til syning. I tirsdags var en af pigerne ekstra sej, og havde taget vlieseline formbånd med til en stor halsudskæring i en bluse.

Troede hun.

Det var i hvert fald det, hun havde bedt om i butikken.

Og eftersom der stod noget andet på pakken, hun fik stukket i hånden, end det, hun havde læst i opskriften, så spurgte hun ekspedienten en ekstra gang, om det nu var helt sikkert at det var det hun skulle have. “Ja ja” sagde ekspedienten.

Og så er det saft susme heller ikke nemt at have det rigtige grej med til syning!

For det var ikke det rigtige bånd!

Og så var det, mit syhold sådan lidt kollektivt gerne ville vide, hvad vlieseline formbånd egentlig er, og hvad pokker man bruger det til.

Svaret kommer her, piger:

Vlieseline formbånd er et smalt vlies bånd, der er klippet på skrå, og har et fast “bånd” syet ind i midten (lidt til den ene side for midten faktisk). Jeg kender det i 2 forskellige kvaliteter: en helt tynd vlies med en stikning som “bånd” (se billedet) og en kraftigere trådvlies med et 2-3mm bredt bomuldsbånd syet fast. Den kraftige version bruger man i skræddersyede jakker og frakker, og den tynde version bruger man alle andre steder, hvor man vil have forstærket og “låst” en sømlinje i en bestemt facon.

Det ser sådan her ud:

Vlieseline formbånd er klippet på skrå, og har en stikning lidt til den ene side.

Vlieseline formbånd er klippet på skrå, og har en stikning lidt til den ene side.

Båndende kan formes fordi de er klippet på skrå. Derfor duer det altså ikke at sælge vliesbånd, der er klippet “på lige”, og derfor ikke kan formes, som formbånd.  Vliesbånd, der ikke giver sig og ikke kan formes, er absolut også anvendeligt, bare ikke til det samme.

 

Men hvad bruges det så til?

Vlieseline formbånd bruges til at stabilisere sømlinjer i buede sømme, der kan være i fare for at blive trukket ud af facon under syningen. I skrædderiet bruger man a-l-t-i-d form vlies i ærmegab i jakker og frakker. Det er mega nørdet – I know.

Hvis man syr i let og blødt stof, der lever sit eget liv, og gerne vil være sikker på at ærmegabet eller halsudskæringen ikke pludselig er blevet 5cm større, når man er færdig med at sy, så er det en super god ide at stryge vliesbånd på i sømrummet, inden man begynder at sy tøjet sammen.

Det er vigtigt, at man stryger båndet på inden man gør noget andet. Altså med det samme, når man har klippet stoffet. Så er man sikker på, at stoffet ikke allerede har givet sig, inden man får strøget båndet på.

Det er også vigtigt, at man stryger båndet på i sømrummet. Vend det, så den stikning, der er i båndet, vender ind mod sømlinjen. Stikningen er som sagt lidt til den ene side for midten af båndet, og eftersom det er sømlinjen, vi gerne vil have stabiliseret, skal stikningen være tættest på den.

Pas på ikke at have for meget varme på strygejernet – så smelter båndet nemlig nemt fast, og er du rigtig uheldig kan det ødelægge tøjet. På mit strygejern passer det med 2 prikker (mellem varme), og så godt med pres, når jeg stryger båndet fast.  Men strygejern er forskellige, så prøv dig frem på en stofrest først.

Pakken med det rigtige vlies formbånd ser sådan her ud:

Vlieseline formbånd kommer i sådan en pakke her.

Vlieseline formbånd kommer i sådan en pakke her.

 

Og er det ikke i æsken, så gå efter noget i den her stil:

Rulle med 100 meter vlieseline formbånd. Du har nok ikke brug for mere end et par meter ad gangen.

Rulle med 100 meter vlieseline formbånd. Du har nok ikke brug for mere end et par meter ad gangen.

 

Du kan bl.a. købe det her: http://www.krestoffer.dk/formbaand-p-1092.html.

Hvis du googler det, så søg på “vlieseline formbånd”. Hvis du søger på “formvlies” kommer der en anden type vlieseline frem, som du ikke kan bruge til dette formål.

 

Det er lidt nørdet at bruge vlieseline formbånd, og det er nok også derfor de hverken har det eller ved hvad det er i de fleste stofbutikker. Men det er et rigtig godt værktøj til at sikre faconen i buede sømme og store udskæringer.

 

God syning – nu med nørdede skrædder værktøjer!


Viewing all articles
Browse latest Browse all 277

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine