En af de ting, jeg elsker rigtig højt ved skrædderiet, er at man ikke behøver beslutte sig for alting fra starten.
Man arbejder med et mønster, man ved passer godt, fordi det er lavet efter mål. Der kan være behov for små tilrettelser, alt efter stoffet, men i det store hele er pasformen på plads fra starten.
Og fordi man arbejder, som man gør i skrædderiet, kan man tilrette og designe hen ad vejen, mens man arbejder på det færdige tøj. Til en vis grænse naturligvis, men der er mange detaljer, man ikke behøver at beslutte sig for på forhånd.
En skrædder klipper altid stoffet med ekstra brede sømrum, så der er mulighed for at justere. Dybest set behøver man ikke mere end 0,5 cm sømrum i langt det meste stof og de fleste sømme, så alt derover er lidt en luksus. Skræddere kan rigtig godt lide luksus, så det er ikke unormalt at klippe de store sømme som fx. sidesømme, skuldersømme og midt bag med 2-3 cm sømrum. Nogle klipper endda med mere sømrum.
Tøjet skal i første omgang syes med det sømrum, man har klippet med. Det er altså ikke en måde at gøre tøjet “rigeligt stort” på. Klipper man med 3 cm sømrum, skal man også sy med 3 cm sømrum, ellers går pasformen fløjten, og hele ideen i det brede sømrum er forsvundet.
Sømrummet giver mulighed for at justere skuldre, ærmegab, sidesømme og rette balancen i tøjet lidt, så den bliver helt perfekt. Så det ekstra brede sømrum er på en forsimplet måde muligheden for at slippe for at sy en prøvemodel. Nogle af de tilretninger, man laver i en prøvemodel, kan nemlig laves i den færdige model, når blot der er stof nok til det (a.k.a sømrum). De store tilrettelser, man laver i prøvemodeller, hvor man er inde og klippe i stoffet, for at få vidde ind til fx. topmave eller stor barm, er ikke nødvendige i skrædderiet, fordi mønstrene er lavet efter mål.
I forhold til designet, så klipper de fleste skræddere med en bred oplægning, og bestemmer sig for længden på tøjet, når man tilretter undervejs. Det samme med foer – det klippes lige så langt som stoffet, så man er sikker på det ikke bliver for kort. For tænk nu, hvis man finder ud af undervejs, at nederdelen skal være så lang som muligt, og man derfor vælger at lægge op med et skråbånd for kun at bruge 0,5 cm til sømrum i bunden. Så står man med et foer, der er for kort, hvis det er klippet 2 cm kortere end nederdelen fra starten. Er det klippet lige så langt som stoffet, kan man stadig lave det de 2 cm kortere, det skal være når det er færdigt.
Detaljerne bestemmes undervejs
En anden ting, der er dejlig at kunne vente lidt med at beslutte, er detaljer som slidser og hvordan foret skal syes fast i en slids. Det har jeg fx. været ude for i denne nederdel, som er fra April temaet i Sysidens online syklub. Den originale nederdel er med et gå-læg midt bag, og jeg var lidt i vildrede om jeg også skulle lave den grå udgave af nederdelen på den måde. Men jeg havde valgt et foer i kontrast farve, og syntes det var lidt kedeligt, hvis man ikke kan se det. (Og ja, der var vindstød med stormstyrke den dag, vi tog billederne. Men de skulle bruges dagen efter, så der var ingen vej udenom. Håret blev lidt uglet….).
For at kunne beslutte mig når jeg prøvede nederdelen første gang, i stedet for at forsøge at tænke mig til et resultat, klippede jeg både nederdel og foer, så jeg havde mulighed for at lave et klassisk gå-læg. Undervejs bestemte jeg mig i stedet for en åben slids med et bredt sømrum, hvor foret er syet til ca 2 cm fra slidsens åbning. Det er nemt at klippe det ekstra sømrum af, så det ikke fylder inde i nederdelen. Men havde jeg klippet sømrummet til denne type slids på forhånd, ville jeg ikke have mulighed for at ændre mening, og lave gå-læg i stedet.
Teknikken, jeg har brugt til slidsen, minder om en del af syteknikken fra syning af foer i gå-læg (som man i øvrigt kan lære i Sysiden), så på den måde er det ikke så forskelligt fra det oprindelige design. Men i stedet for at den ene side af nederdelens slids lapper ind over den anden, bevæger de sig nu mere væk fra hinanden i bunden, hvilket giver et kig ind til foret. Det kan give en rigtig flot effekt og lidt ekstra liv i nederdelen.
Arbejd mere som en skrædder
Denne måde at arbejde på, kræver at man fra starten forbereder sig på, at man skal tage stilling til nogle ting undervejs. Man må prøve at forudse, hvor man kan få problemer, og hvor der skal træffes nogle beslutninger, og klippe stoffet efter det. Klipper man alle sine dele med 1 cm sømrum, så har man meget begrænsede muligheder for at lege med designet undervejs.
Hvis du kan lide den kreative proces i at sy tøj, og gerne vil lave lidt om på de mønstre, du køber, så synes jeg du skal prøve at arbejde lidt mere som en skrædder og lidt mindre som en fabriks syerske (ikke at der er noget galt med det – det er bare noget andet!). Klip og sy med ekstra sømrum, så du har mulighed for at flytte linjer og vælge syteknikker undervejs.
Denne måde at arbejde på, kræver ofte håndsyning. Som jo netop også er et af skrædderiets kendetegn. Så hvis du ikke allerede syr lidt i hånden, så hop ud i det, og lær nogle nye teknikker. Det er en helt ny hyggelig verden af “slow-syning”, der åbner sig, når man begynder at sy i hånden. Her er foret fx. syet fast rundt om slidsen med staffer sting.
For mig er skrædderiet mere kreativt og frit, netop fordi jeg ikke skal beslutte alle detaljer på forhånd, men kan starte med en overordnet idé, og lade den udfolde sig undervejs i processen.
Hvad med dig? Hvad elsker du aller mest ved den måde, du syr på? Del i en kommentar!
The post Inspiration fra skrædderiet: design mens du syr appeared first on .